Før du kan sælge din have, skal den vurderes af haveforeningens vurderingsudvalg.
Kontakt formanden for nærmere aftale.
Ved vurderingen skal følgende dokumenter være tilgængelige:
-
- Kopi af dine købspapirer.
-
- Byggetilladelser og dispensationer samt godkendelsespapirer for evt. nedgravet toilettank.
-
- Dokumentation for byggeår på bygninger, tilbygninger og drivhus. Hvis du ikke har et byggeår, og det ikke findes i arkivet, foretager vurderingsudvalget et skøn.
-
- Evt. dokumentation for udgifter til materialer i forbindelse med forbedring.
-
- Prissat liste over løsøre.
-
- El-attest.
-
- Skorstensattest og etableringstilladelse samt seneste fejer kvittering.
-
- Original brandforsikringspolice samt kvittering for sidst indbetalte præmie såfremt du ikke har en medlemsforsikring via haveforeningen.
El
Har du indlagt strøm i din have, skal du have en såkaldt el-attest. Bemærk, at denne skal være anmærkningsfri. Det betyder, at hvis der findes fejl i dine elinstallationer, skal de være rettet, før vurderingen påbegyndes. Du kan få udarbejdet en el-attest hos en autoriseret el-installatør. El-attesten er ikke et El eftersyn, der skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen. En el-attest gælder i 3 år, hvis haven ligger i ubrudt salg, og der ikke er foretaget el-arbejde i mellemtiden.
Skorsten
Er der skorsten på huset, skal der også foreligge en byggetilladelse fra bestyrelsen til denne, samt en skorstensattest på, at den er godkendt af skorstensfejeren. Ligeledes skal dokumentation for sidst betalte fejning vedlægges.
Løsøre
Ønsker du at sælge løsøre (køleskab, komfur, hvis det ikke er nagelfast, inventar o.l.) i forbindelse med salget af dit hus, skal du udfylde en løsøreliste. Køber er ikke forpligtet til at købe løsøret.
Øvrige forhold
I forbindelse med vurderingen ser vi også efter, om byggeriet er opført i forhold til vedtægterne, og vi kontrollerer om havelåge, flagstang, vandmåler, havebassin og beplantning og havens generelle tilstand er i orden. Bestyrelsen efterser, at eventuelle bemærkninger, om eventuelle forhold, er bragt i orden inden salg.
Pris for vurdering
Du skal være opmærksom på at en vurdering koster kr. 900. Betaling for vurderingen vil blive opkrævet kontant, når du modtager vurderingsrapporten til underskrift umiddelbart efter, vurderingen er foretaget. Vurderingsrapporten gælder i 12 måneder og skal fornyes såfremt haven ikke sælges inden for denne frist.
Anke
Vurdereingen kan ankes senest 14 efter modtagelsen, og ny ankevurdering foretages af kolonihaveforbundets kreds ankenævn.
Udbud og salg
Foreningen har ingen venteliste. Det betyder at haven frit kan udbydes til salg, dog må der IKKE sælges over vurderingsprisen. Enhver handel foregår igennem foreningens formand eller dennes stedfortræder.