Dannebrog har siden 1219 været danskernes nationale samlingspunkt.
Det er hver mands ret at flage ved enhver lejlighed, men der er nogle enkelte regler der bør overholdes :
- Flagstangen skal være hvid eller naturfarvet med rød knop.
- Flagstangen bør være så høj, at der er 1 meter fra underkanten af flaget ned til tagryggen.
- En flagstang bør aldrig være tom. Hvis man ikke flager, bør man hejse en vimpel
- Flagets højde bør altid være 1/5 af stangens højde
- Korrekt længde på vimpel er ½ delen af flagstangens længde
- Flaget hejses og nedhales i et roligt tempo.
- Flaget må aldrig røre jorden
- Flaget hejses kl. 8:00 og nedhales ved solnedgang.
- Af praktiske årsager og for ikke at glemme flaget, vil det være hensigtsmæssigt, at tage flaget ned kl. 20:00
- Flagning efter mørkets frembrud siges at være flagning for Fanden.
- På dage hvor solen først står op efter kl. 8:00 hejses flaget ved solopgang.
- Ved dødsfald hejses flaget på hel, hvor det bliver et øjeblik, før det sættes på halv, dvs. nedhales så langt at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen.
- Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe et øjeblik, hvorefter nedhalingen finder sted.
- Når flaget lægges sammen, bør det hvide kors være skjult af den røde flagdug.
- Kasserede Dannebrog, må det aldrig smides væk eller genbruges. Flaget skal brændes. Pak det evt. ind og læg det i skraldespanden, så kommer det med til forbrændingen, eller brænd det selv.
Andre regler:
- Flaget må aldrig røre jorden.
- Vil man vil holde helt på formerne, skal den der hejser flaget have blottet hoved, og de der er tilstede rejser sig og vender sig mod flaget.
- Der må aldrig være mere end et flag på en flagstang.
- Man må kun flage med Dannebrog, Nordiske flag, FN flaget og EU flaget.
- Alle andre flag kræver tilladelse af de lokale politimyndigheder.